Under overfladen – der er stadig et godt stykke vej til den integrerede e-læring

En af de ting – i relation til min praksisvirkelighed – som dette studie har fået mig til at reflektere over, er, at der er en stor forskel på at ”klistre” nogle nye ikt-værktøjer på eksisterende koncepter og så den gennemgribende proces, som det kræver at skabe læring via virtuelle læringsmiljøer.

Jeg tror, at min organisation følger normen, når vi starter i det små med at flytte enkelte ting fra det fysiske til det virtuelle, og benytter online platforme som et ”smart” supplement, men ikke et bærende element.

Lad mig uddybe…

Jeg arbejder for en kommerciel uddannelses-udbyder, hvor jeg de seneste år har set, hvordan vi har taget nye teknologier til os – men uden at gentænke den didaktiske tilgang. 

Da vi fik mulighed for at give vores kursister adgang til en portal, hvorfra de selv kunne hente materiale og praktiske oplysninger og sågar har muligheden for at gå i dialog med underviser og øvrige kursister, så var bevæggrunden i første omgang ”fint, så kan vi spare udgifter til trykt materiale”. Men der blev ikke tænkt ind, hvordan denne platform i øvrigt kunne understøtte kursisternes læring – for f2f-kursusdagene var jo det primære fokus.

"Tranfer - det må vi da ha'!"

I takt med det øgede fokus på transfer af læring, blev der udviklet et koncept, der skulle omfatte alle vores kurser og skulle fungere som en slags kvalitetsstempel og konkurrenceparameter – et koncept, der skulle sikre reel effekt for virksomheden, når de sendte en medarbejder på et af vores kurser. Vi kalder konceptet ”Læringshjulet” – og som det fremgår, sættes der fokus på læringen som en proces, der foregår før, under og efter kursusdeltagelse.

Læringshjulet ruller

Tankerne bag konceptet er i tråd med læringsteorier, der har transfer som omdrejningspunkt, og der blev også skabt redskaber, der skulle understøtte processen – men gode teoretiske overvejelser og enkeltstående værktøjer gør det ikke alene! Når fx opfølgningsdelen efter kurset består af en automatisk genereret e-mail (for det er jo så smart, hvad man kan med nye teknologier), så kan man stille spørgsmålstegn ved, om vi kan sige, at vi har været med til at sikre forankringen af det lærte.

Beskrivelse af Læringshjulet på Teknologisk Instituts hjemmeside

Ja, men det er ikke helt så nemt, som det lyder
Det er min opfattelse, at ideen bag konceptet ”Læringshjulet” er både god og vigtig at holde fast i, men vores opgave som kursusudbyder slutter ikke der. En del af udfordringen i dette er også, at næsten alle kurserne har eksterne undervisere – forstået på den måde, at vi hyrer undervisere ind til at varetage undervisningen på enkeltstående kurser. Det er et ganske omfattende underviserkorps – og de har hver især deres egen tilgang til læring og undervisning.

Hvordan kommer vi videre?

Et af mine mål med denne uddannelse er, at arbejde videre på konceptet – eller måske snarere tænke det helt forfra. Målet om tranfer og forankring af læring er det samme (om end det i første omgang har været tænkt for snævert med fokus på værktøjer til den enkelte deltager), men vejen dertil vil være en anden. Med udgangspunkt i vores rolle som kursusudbyder, et eksternt underviserkorps og kursister, der er presset på tid og har brug for fleksibilitet vil de virtuelle muligheder ikke bare være et add-ons, men en forudsætning for at skabe sammenhæng og forankring. En væsentlig udfordring vil være, at vores kerneforretning er åbne kurser, hvor deltagerne på et givent kursus kommer fra forskellige virksomheder – og under de vilkår, hvor meget kan man så som kursusudbyder række ind i deltagernes organisationer i forhold til at skabe forankring i den virkelighed, hvori læringen skal anvendes?

Mere om tranfer:

Wahlgren, Bjarne: ”Transfer mellem uddannelse og arbejde”, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, 2009