Jeg ikke den hurtigste til at komme ud af starthullerne, når
det gælder om at offentliggøre mine refleksioner for omverdenen. Men jeg er nok
heller ikke den eneste, der har det sådan. For det er jo ikke, fordi
refleksionerne ikke er der – det er bare lidt af en omvæltning at skulle dele
dem med alle, når man ikke tilhører generationen, der slynger om sig i ”selfies”.
Men netop skrivningen som refleksionsværktøj er uovertruffen – og så kan jeg
måske starte med at lade som om, at der ikke er nogen, der kigger med. Så kan
jeg skridt for skridt finde modet til stille mine tanker til offentligt skue.
To be
continued very soon..jpg)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar