Refleksioner fra sidelinjen

Hvad vil jeg bruge MIL til?

Det er desværre sjældent, at jeg selv underviser. Mit daglige arbejde består primært af administration og udvikling af kurser og konferencer til erhvervslivet – men ikke med mig selv som underviser. Og derfor er de didaktiske overvejelser i forhold til de enkelte kurser primært henlagt til den underviser, jeg hyrer til at varetage undervisningen. Så mine refleksioner over egen praksis i forhold til det vi lærer på MIL, går lidt i forskellige retninger.

Strategiske overvejelser og fremtidssikring 

Den overordnede ramme

En vinkel, som jeg har været inde på i mit forrige blog-indlæg, er den overordnede ramme, vi som kursusudbyder sætter for vores kurser og uddannelser. Det kan svare til de ikt-politikker, som mange af mine medstuderende her på MIL gerne vil beskæftige sig med og være med til at formulere og integrere. Som privat uddannelsesudbyder er vi ikke pålagt særlige krav, men på et åbent og kommercielt marked, har vi naturligvis en interesse i at være på forkant med udviklingen og have et godt omdømme som en udbyder, der leverer uddannelse af høj kvalitet og med stor effekt. Og det kræver en vedvarende indsats. Min rolle i dette er afhængig af min evne til at byde ind over for ledelsen med gennemarbejde og velargumenterede input til nye tiltag, der styrker forretningen. Her kommer MIL naturligvis ind i billedet.

Nye e-læringskoncepter – meget mere end webinarer

Der, hvor jeg især regner med at sætte ind med MIL i baggagen er på udviklingen af nye koncepter med e-læring, web 2.0, blended learning – og hele pivtøjet J Efteruddannelsesmarkedet er presset og det er ikke kun fordi, der ikke er skåret ned på budgetterne til uddannelse i organisationerne, det er også fordi det er en kæmpe udfordring for mange ansatte at være væk fra arbejdet i længere tid ad gangen – og i det hele taget tage sig tid til uddannelse. Samtidig giver e-læringen mulighed for at nå dybere og række videre, end der er mulighed for med et enkeltstående 1-dagskursus face-2-face. Men ud fra det klassiske princip ”If it ain’t broke – don’t fx it”, så kører vores klassiske kurser i høj grad uberørt af e-læringsmulighederne. Men hvor længe er det godt nok? Og hvordan påvirkes markedet for kommercielle uddannelsesudbydere efterhånden som MOOCs bryder mere igennem? Hvis vi skal fremtidssikre vores udbud, så skal der tænkes i nye baner.

IKT i min egen undervisning

Det er ikke så tit, at jeg får lov at folde mig ud som underviser, men det hænder da. Og når det sker, er de overordnede rammer ret fastlagt: 2-dages kursus (fra kl. 9-16) afholdt på Teknologisk Institut med deltagere fra forskellige organisationer og med forskellige stillingsbetegnelser (alle aldre og uddannelsesniveauer – fra pedel til lektor, fra sekretær til direktør). Der kan være fra 4-14 deltagere. Emnet er ”gennemslagskraft”. Det, som jeg umiddelbart opfatter som min største udfordring, er faktisk at tænke ikt-perspektiverne ind i denne undervisning. Og fordi det er så relativt lidt af min tid, der kan afsættes til undervisning og undervisningsforberedelse, så er jeg ovenud lykkelig for at være en del af et forum, hvor jeg nu kan se, hvordan mine fantastiske medstuderende udfolder sig og benytter ikt på så mange niveauer, til så mange målgrupper og med så mange formål. Her vil jeg i første omgang indtage ”lurke”-rollen, som jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for. Og så kommer min egen udfoldelse på dette område hen ad vejen.