Kan man undervise holistisk på et webinar?

Tak for input, Svend!
Forleden dag havde vi på mit arbejde fornøjelsen af at have Svend Erik Schmidt på besøg. Han holdt et rigtig spændende indlæg om læringsstile. Og selv om noget af indholdet ikke var ny viden, så var han utroligt inspirerende – og da hovedet samtidig er fyldt med MIL, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan man tænker læringsstile ind i e-læring.

Nu er læringsstille jo et kapitel for sig, og det kan jo hurtigt blive meget omfattende, så derfor vil jeg gerne omsætte det til noget endnu mere konkret i forhold til min egen praksis, der i øjeblikket primært har fokus på udviklingen af webinarer. Jeg er interesseret i at skabe de bedst mulige webinarer og et relevant aspekt af det, vil være at sikre, at få alle med. Da Svend Erik Schmidt talte og eksemplificerede, at vi skulle ”sende på begge kanaler” – altså både formidle til analytikere og holister – var det, der umiddelbart slog mig,  ”hvordan sender man holistisk på et webinar?”

Svend refererer til Dunn & Dunns teorier om læringsstile, hvor analytikere (kort fortalt) foretrækker først og forstå detaljer (faktuelt og logisk) – og siden helheden Der skal helst være struktur og tydelige planer. Hvorimod holister foretrækker først at forstå helheden (gerne ved at få følelserne i spil), har brug for at se formålet og trives med variation.

Og hvordan kan jeg så bruge disse overvejelser i forhold til et webinar? Min umiddelbare tanke er, at den analytiske tilgang vægtes mest (som det også er tilfældet i så mange andre læringssammenhænge). Vi prioriterer den logiske, stringente struktur og starter med en dagsorden, hvorefter vi bevæger os frem – punkt for punkt.

Men hvis man du gerne vil tilgodese begge former for informationsbearbejdning hos deltagerne på webinarerne, hvad kan man så gøre?

Faktisk – ved nærmere eftertanke – har vi allerede tilgange, der også tilgodeser holisters måde at bearbejde information på.

Forståelse af helheden og formålet

Præmissen for overhovedet at deltage på webinaret er, at man selv har tilmeldt sig ud fra en kort beskrivelse af, hvad man kan bruge det til. I velkomsten til webinaret lægger vi vægt på, at man bliver taget godt imod på den ”startside” vi bruger i webinaret, hvor man kan vælge bare at kaste sig ud i det, og hvis man er mere analytisk, kan man undersøge og forholde sig til de enkelte elementer på siden, inden webinaret starter.

Humor

Vi har oftest valgt webcam fra for at undgå for mange forstyrrende elementer på en gang, men bare fordi man ikke kan se hinanden, kan der jo stadig være plads til humor og gode historier. At aktivere følelserne kan også lade sig gøre online. Og selv om man som underviser mangler den nonverbale respons fra deltagerne om, at de lytter aktivt, så er det blevet en erfaring, at hvis der er helt stille i chatten, så er det oftest fordi, at deltagerne er ”aktivt lyttende” på deres egen måde, og føler sig underholdt af at blive draget ind i problemstillingerne gennem gode og sjove historier og eksempler.

Variation

Et webinar kan meget hurtigt blive en lang enetale, hvor underviseren dominerer dagsordenen og femlægger punkt for punkt fra A til Z. Så udfordringen er, at skabe en god variation inden for de meget begrænsede rammer, der ligger i et webinar. Variationen kan helt simpelt bestå i, at stoppe op og vende tingene om undervejs. Fx ved at give deltagerne ordet gennem besvarelse af polls eller skifte layout og engagere dem i en fælles brainstorm.

Pointen er ikke, at man skal hoppe helt over i det holistiske spor eller at man til hver en tid skal tilgodese alt og alle på alle måder, men man kan nemt overse de ting, man tager for givet i en fysisk undervisningssituation, når vi bevæger os over i den virtuelle læring.

Så dette var bare en af de mange tanker og teoretisk undren om, hvordan jeg kan koble ikt og læring i min egen praksis…

Refleksioner fra sidelinjen

Hvad vil jeg bruge MIL til?

Det er desværre sjældent, at jeg selv underviser. Mit daglige arbejde består primært af administration og udvikling af kurser og konferencer til erhvervslivet – men ikke med mig selv som underviser. Og derfor er de didaktiske overvejelser i forhold til de enkelte kurser primært henlagt til den underviser, jeg hyrer til at varetage undervisningen. Så mine refleksioner over egen praksis i forhold til det vi lærer på MIL, går lidt i forskellige retninger.

Strategiske overvejelser og fremtidssikring 

Den overordnede ramme

En vinkel, som jeg har været inde på i mit forrige blog-indlæg, er den overordnede ramme, vi som kursusudbyder sætter for vores kurser og uddannelser. Det kan svare til de ikt-politikker, som mange af mine medstuderende her på MIL gerne vil beskæftige sig med og være med til at formulere og integrere. Som privat uddannelsesudbyder er vi ikke pålagt særlige krav, men på et åbent og kommercielt marked, har vi naturligvis en interesse i at være på forkant med udviklingen og have et godt omdømme som en udbyder, der leverer uddannelse af høj kvalitet og med stor effekt. Og det kræver en vedvarende indsats. Min rolle i dette er afhængig af min evne til at byde ind over for ledelsen med gennemarbejde og velargumenterede input til nye tiltag, der styrker forretningen. Her kommer MIL naturligvis ind i billedet.

Nye e-læringskoncepter – meget mere end webinarer

Der, hvor jeg især regner med at sætte ind med MIL i baggagen er på udviklingen af nye koncepter med e-læring, web 2.0, blended learning – og hele pivtøjet J Efteruddannelsesmarkedet er presset og det er ikke kun fordi, der ikke er skåret ned på budgetterne til uddannelse i organisationerne, det er også fordi det er en kæmpe udfordring for mange ansatte at være væk fra arbejdet i længere tid ad gangen – og i det hele taget tage sig tid til uddannelse. Samtidig giver e-læringen mulighed for at nå dybere og række videre, end der er mulighed for med et enkeltstående 1-dagskursus face-2-face. Men ud fra det klassiske princip ”If it ain’t broke – don’t fx it”, så kører vores klassiske kurser i høj grad uberørt af e-læringsmulighederne. Men hvor længe er det godt nok? Og hvordan påvirkes markedet for kommercielle uddannelsesudbydere efterhånden som MOOCs bryder mere igennem? Hvis vi skal fremtidssikre vores udbud, så skal der tænkes i nye baner.

IKT i min egen undervisning

Det er ikke så tit, at jeg får lov at folde mig ud som underviser, men det hænder da. Og når det sker, er de overordnede rammer ret fastlagt: 2-dages kursus (fra kl. 9-16) afholdt på Teknologisk Institut med deltagere fra forskellige organisationer og med forskellige stillingsbetegnelser (alle aldre og uddannelsesniveauer – fra pedel til lektor, fra sekretær til direktør). Der kan være fra 4-14 deltagere. Emnet er ”gennemslagskraft”. Det, som jeg umiddelbart opfatter som min største udfordring, er faktisk at tænke ikt-perspektiverne ind i denne undervisning. Og fordi det er så relativt lidt af min tid, der kan afsættes til undervisning og undervisningsforberedelse, så er jeg ovenud lykkelig for at være en del af et forum, hvor jeg nu kan se, hvordan mine fantastiske medstuderende udfolder sig og benytter ikt på så mange niveauer, til så mange målgrupper og med så mange formål. Her vil jeg i første omgang indtage ”lurke”-rollen, som jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for. Og så kommer min egen udfoldelse på dette område hen ad vejen.

Under overfladen – der er stadig et godt stykke vej til den integrerede e-læring

En af de ting – i relation til min praksisvirkelighed – som dette studie har fået mig til at reflektere over, er, at der er en stor forskel på at ”klistre” nogle nye ikt-værktøjer på eksisterende koncepter og så den gennemgribende proces, som det kræver at skabe læring via virtuelle læringsmiljøer.

Jeg tror, at min organisation følger normen, når vi starter i det små med at flytte enkelte ting fra det fysiske til det virtuelle, og benytter online platforme som et ”smart” supplement, men ikke et bærende element.

Lad mig uddybe…

Jeg arbejder for en kommerciel uddannelses-udbyder, hvor jeg de seneste år har set, hvordan vi har taget nye teknologier til os – men uden at gentænke den didaktiske tilgang. 

Da vi fik mulighed for at give vores kursister adgang til en portal, hvorfra de selv kunne hente materiale og praktiske oplysninger og sågar har muligheden for at gå i dialog med underviser og øvrige kursister, så var bevæggrunden i første omgang ”fint, så kan vi spare udgifter til trykt materiale”. Men der blev ikke tænkt ind, hvordan denne platform i øvrigt kunne understøtte kursisternes læring – for f2f-kursusdagene var jo det primære fokus.

"Tranfer - det må vi da ha'!"

I takt med det øgede fokus på transfer af læring, blev der udviklet et koncept, der skulle omfatte alle vores kurser og skulle fungere som en slags kvalitetsstempel og konkurrenceparameter – et koncept, der skulle sikre reel effekt for virksomheden, når de sendte en medarbejder på et af vores kurser. Vi kalder konceptet ”Læringshjulet” – og som det fremgår, sættes der fokus på læringen som en proces, der foregår før, under og efter kursusdeltagelse.

Læringshjulet ruller

Tankerne bag konceptet er i tråd med læringsteorier, der har transfer som omdrejningspunkt, og der blev også skabt redskaber, der skulle understøtte processen – men gode teoretiske overvejelser og enkeltstående værktøjer gør det ikke alene! Når fx opfølgningsdelen efter kurset består af en automatisk genereret e-mail (for det er jo så smart, hvad man kan med nye teknologier), så kan man stille spørgsmålstegn ved, om vi kan sige, at vi har været med til at sikre forankringen af det lærte.

Beskrivelse af Læringshjulet på Teknologisk Instituts hjemmeside

Ja, men det er ikke helt så nemt, som det lyder
Det er min opfattelse, at ideen bag konceptet ”Læringshjulet” er både god og vigtig at holde fast i, men vores opgave som kursusudbyder slutter ikke der. En del af udfordringen i dette er også, at næsten alle kurserne har eksterne undervisere – forstået på den måde, at vi hyrer undervisere ind til at varetage undervisningen på enkeltstående kurser. Det er et ganske omfattende underviserkorps – og de har hver især deres egen tilgang til læring og undervisning.

Hvordan kommer vi videre?

Et af mine mål med denne uddannelse er, at arbejde videre på konceptet – eller måske snarere tænke det helt forfra. Målet om tranfer og forankring af læring er det samme (om end det i første omgang har været tænkt for snævert med fokus på værktøjer til den enkelte deltager), men vejen dertil vil være en anden. Med udgangspunkt i vores rolle som kursusudbyder, et eksternt underviserkorps og kursister, der er presset på tid og har brug for fleksibilitet vil de virtuelle muligheder ikke bare være et add-ons, men en forudsætning for at skabe sammenhæng og forankring. En væsentlig udfordring vil være, at vores kerneforretning er åbne kurser, hvor deltagerne på et givent kursus kommer fra forskellige virksomheder – og under de vilkår, hvor meget kan man så som kursusudbyder række ind i deltagernes organisationer i forhold til at skabe forankring i den virkelighed, hvori læringen skal anvendes?

Mere om tranfer:

Wahlgren, Bjarne: ”Transfer mellem uddannelse og arbejde”, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, 2009

Den introverte blogger

Jeg ikke den hurtigste til at komme ud af starthullerne, når det gælder om at offentliggøre mine refleksioner for omverdenen. Men jeg er nok heller ikke den eneste, der har det sådan. For det er jo ikke, fordi refleksionerne ikke er der – det er bare lidt af en omvæltning at skulle dele dem med alle, når man ikke tilhører generationen, der slynger om sig i ”selfies”. Men netop skrivningen som refleksionsværktøj er uovertruffen – og så kan jeg måske starte med at lade som om, at der ikke er nogen, der kigger med. Så kan jeg skridt for skridt finde modet til stille mine tanker til offentligt skue.

To be continued very soon.

Mit allerførste blogindlæg!

MIL 1, 1. seminar, dag 2!